Hey ladies <3
I har måske selv oplevet at være til læge eller på skadestuen og komme ud med en følelse af, at I ikke er blevet forstået eller ligefrem taget seriøst. Gemmen mine tre år med kronisk spændingshovedpine og samtlige læge- og sygehusbesøg, er jeg blevet mødt af mange forskellige specialister inden for det ene og det andet, og jeg har skulle lægge ører til meget; jeg har oplevet så meget uacceptabelt, at jeg simpelthen har fået nok!
Jeg kan ikke understrege, hvor meget jeg hader at skulle til lægen eller på skadestuen. Gang på gang, bliver jeg mødt med dømmende blikke og manglende forståelse for hvad jeg end fejler. Jeg oplevede også manglende forståelse fra læger som barn, men efter at være blevet teenager og begyndt at gøre noget ud af mig selv, er det kun blevet værre...
Mine oplevelser med dette, startede for alvor med min hovedpine i 8. klasse. Her ændrede samtalen sig gang på gang fra at handle om reel smerte i hovedet, til mit “dårlige selvværd”, som sygeplejerskerne vurderede det til at være. Jeg glemmer aldrig min anden konsultation på Kolding Sygehus, hvor sygeplejersken med speciale i hovedpine, havde medbragt en kvinde fra psykiatrisk afdeling. Samtalen gik udelukkende på, at en “køn pige” som mig, der sikkert går utrolig meget op i sin krop og udseende, må have det rigtig hårdt psykisk. De foreslog derfor at jeg startede hos en psykolog, så min hovedpine kunne forsvinde. Sådan blev jeg ellers bare kastet rundt med mellem sygehuse, læger, neurokirurger og psykologer, der alle gav op på mig fordi de ikke havde løsningen. Jeg ved at stress og en dårlig psyke, ofte er årsager til hovedpine, men ikke i mit tilfælde. Jeg følte mig svigtet - big time! Svigtet af dem der skulle forestille at hjælpe mig. Vurderet til at være “psykisk ustabil” baseret på mit udseende!
Vi kontaktede efterfølgende en privatklinik i Aarhus, som med det samme kunne konkludere at jeg led af kronisk spændingshovedpine, som blev forårsaget af noget FYSISK. Hun kunne trykke forskellige steder omkring min hovedbund og nakke, og sige dér er der noget galt. Efter 2 år kunne jeg endelig få bekræftet, at min hovedpine IKKE var forsaget af dårligt selvværd eller andet psykisk. 2 lange år med forskellige medicinering, der ingen virkning havde. Hvis sygeplejerskerne i Kolding blot havde lyttet i stedet for at drage konklusioner, baseret på mit valg af tøj og makeup.
Den dag i dag, er jeg stadig rasende over sygehusets måde at behandle mig på. Følelsen af svigt og følelsen af ikke at blive taget alvorligt på baggrund af mit udseende, sidder dybt fast i mig. Jeg er nervøs hver gang jeg skal tilses og allerede på forhånd, bliver jeg ked af det, da jeg frygter at mine behov endnu engang vil blive overset.
Jeg hører desværre at dette gør sig gældende for mange andre unge kvinder, og derfor ønsker jeg at sætte fokus på dette! Hvis I har oplevet noget lignende, så del endelig jeres historie i kommentarfeltet <3
LÆS OGSÅ: Mit overforbrug af smertestillende
- Emilie Ildstein
