Fall Makeover and a Flow of Thoughts

Personal
Hey guys <3

Det er mandag aften mens jeg skriver dette; jeg har netop afleveret min novelleanalyse i dansk, lektierne arbejdes der stadig på, men tid til et blogindlæg skal der også være. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er stresset her for tiden. Jeg har rigtig mange ting at se til, som blandt andet skole, lektier, afleveringer, arbejde og ikke mindst bloggen! Udover uddannelse og arbejde, har jeg også veninder og min skønne kæreste, som jeg ville ønske jeg havde meget mere tid til!

Som jeg tidligere har nævnt er bloggen mit liv. Jeg elsker det jeg laver og sidder gerne langt ud på natten for at færdiggøre et blogindlæg. Det er uden tvivl det mest tidkrævende job og hobby jeg nogensinde har haft og jeg hører da tit, at jeg ville gøre mit stressniveau en tjeneste ved at lægge bloggen fra mig. Dette er bare lettere sagt en gjort, for jeg kunne ikke drømme om at give slip på alt det, jeg på så kort tid har opnået! Jeg lever med en enormt presset hverdag, men jeg ved at det i sidste ende vil være worth it! Dog savner jeg stadig at have overskud til lave ting som at træne eller bare tid til at slappe af uden at stresse... <3

Dette var lige et indblik i mine tanker om min lidt for presset hverdag, men nu til noget mere exciting!

Som I kan se på billederne, har jeg budt efteråret velkommen med et helt nyt look; Jeg har farvet mit hår! Måske er det bare mig, men jeg forbinder altså efteråret med mørkere hår og derfor valgte jeg at farve det mørkt. På samme måde forbinder jeg forår og sommer med lysere hår / min naturlige hårfarve. Mit hair look ændres altså efter årstiderne, hahah. Det skønne ved mørkt hår er desuden, at min flotte øjenskygge i efterårets farver, fremstår langt tydligere når det står i kontrast til håret!

Vil du vide hvilken øjenskygge jeg har brugt til dette makeup look? Så klik dig ind på mit indlæg om øjenskygge platten <3 

Jeg farvede mit hår i weekenden og har allerede fået masser af reaktioner på mit nye look. Mine forældre var ikke hjemme da jeg farvede det, så deres reaktioner var klart dem jeg så mest frem til få! Min far opdagede det slet ikke før jeg fortalte ham det (typisk fædre, I guess? hahah). Min mor var til gengæld ret overrasket over, at jeg havde valgt så mørk en farve; hun foretrækker altså min naturlige hårfarve. Mine venner og veninder har generelt taget rigtig godt imod min forandring og Marcus synes heller ikke helt skidt om det ;)) Vigtigst af alt, er jeg selv rigtig tilfreds med farven!

Hvad synes I om mit nye look? <3

-Emilie Ildstein

Synes godt om

Kommentarer

Sarah Lykke
Sarah Lykke,
Super lækkert til dig! 😊
www.bysarahlykke.dk
Emilie Ildstein
Emilie Ildstein,
Tak!?
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229