Et kapitel slutter og et nyt starter

Personal

Hey guys <3

I dag vågnede jeg op som et helt nyt menneske med en fantastisk følelse i kroppen. Jeg har i et stykke tid gået med en lille hemmelighed og nogle følelser, som jeg endelig er klar til at komme ud med! Jeg har valgt at lukke et kapitel i mit liv, og åbne op for et nyt med flere muligheder <3

I går var min sidste dag som salgsassistent i Vero Moda. Efter 9 måneder med flere timers arbejde og en nogenlunde stabil månedsløn, har jeg sagt mit job op, skal jeg nu til at leve af bloggen ved siden af min uddannelse. Der er flere årsager til denne beslutning, men hovedårsagen er, at jeg simpelthen har haft for mange bolde i luften det seneste stykke tid: uddannelse, kommende eksaminer, arbejde i Vero Moda samt bloggen og mine sociale medier. Mine forældre har længe sagt, at jeg har alt for meget at se til, men dette har jeg lukket ørerne helt for til den dag jeg brød ud i gråd midt i Vero Moda's prøverum (det skal lige pointeres, at der ikke var kunder i prøverummet). Når man går rundt i en butik og der næsten ingen kunder er, har man tid til at reflektere over livet, og i dette øjeblik væltede det hele ned over mig. Jeg blev sendt hjem fra arbejde, hvor jeg fik snakket ud med min mor. Vi kom frem til, at jeg måtte give slip på noget af det der fylder i min hverdag, og her var der for mig ingen tvivl om at bloggen skulle prioriteres højest lige efter uddannelse. Bloggen er blevet så stor en del af mig, at jeg ikke kan forestille mig en hverdag uden. Valget faldt derfor på mit fritidsjob, som jeg nu har opsagt.

Det føles utrolig godt, at have sagt op, trods min forestilling om at skulle være i Vero Moda mindst 2 år endnu. Jeg kan allerede mærke, hvor stor en frihed det er, ikke at have faste arbejdstider og meget mere fritid. I går aftes, inden vi gik i seng, spurgte Marcus ind til mine planer for i dag, da han selv er til fødselsdag. Dér, efter en lang dag med skole og 9 timers arbejde til By Night, gik det op for mig, at jeg ingen planer har - og sikke en følelse! For én gangs skyld, har jeg en helt dag uden planer og det er virkelig afstressende.

Flere af de få der kendte til min beslutning, før dette indlæg, har allerede stillet spørgsmål "Du skal vel have et nyt job, ikke?" eller "Hvor skal du så arbejde nu?", hvilket faktisk kommer lidt bag på mig. Vi lever åbenbart i en tid, hvor det er unormalt, at en studerende ikke har et fritidsjob. Jeg har engang fanget mig selv i at kigget skævt til de få der ikke har et fritids job, men nu forstår jeg den frihed det er ikke at arbejde. Mit første job, fik jeg da jeg var 12 år og siden da har jeg ikke været arbejdsløs. Men som svar på jeres spørgsmål: Nej, jeg skal ikke søge et nyt job lige foreløbig, da jeg allerede har et arbejde. Jeg vil ikke sidde her og prale med, hvor meget jeg tjener på at blogge, men jeg er begyndt at tjene nok til at kunne opsige mit andet job. Jeg er nu selvstændig deltidsblogger og studerende. Jeg er min egen boss og bestemmer selv mine arbejdstider efter skole, og jeg elsker det! Det er selvfølgelig ikke meget anderledes ind før, udover at jeg nu har meget mere tid til bloggen.

At være nået så langt med bloggen, som nu, havde ikke kunne lade sig gøre uden alle mine skønne fotografer. Derfor vil jeg gerne give en særlig tak til min bedste veninde, min kæreste, mine forældre og søster, samt min søde bloggerveninde Line, som er fotografen bag indlæggets øverste billede <3

Jeg meldte min opsigelse for mere end to uger siden, og allerede de senste to uger, har jeg kunne mærke en helt anden glæde. Jeg er begyndt at gå meget mere ud med veninder og lave ting der gør mig glad, som jeg tidligere har følt, at jeg ikke havde tid til. I kan derfor se frem til flere hyggelige moments fra min hverdag, her på bloggen og på Instagram (@emilieildstein). Jeg kan desuden allerede afsløre et af mine kommende indlæg, som kommer på bloggen i slutningen af denne måned, hvor jeg skal til frisøren og have lavet en kæmpe make over! <3

Nu vil jeg lave sen frokost, hoppe i min bikini og lægge mig ud i solen, så jeg kan få lidt farve inden i aften, hvor jeg skal til fest med min kæreste og vores venner. I morgen skal jeg til loppemarked, hvor jeg sælger ud af noget af alt mit tøj, smykker, sko og andet. Kom gerne forbi Sydkajen 2, 7100 Vejle i morgen mellem 10:00 og 16:00 ;)

See you guys soon <3

-Emilie Ildstein

Synes godt om

Kommentarer

Frk mejer
Frk mejer,
hvor lyder det som en dejlig beslutning! tillykke med det 😍www.frkmejer.dk
EmilieIldstein
EmilieIldstein,
Tak! Det er uden tvivl et valg som jeg er glad for at have taget❤️nouw.com/emilieildstein
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229