Personal

Self Love: How to Accept Your Body

Hey guys <3

Det er blevet tid til et personligt indlæg om self love. I dette indlæg, vil jeg dele ud af mine oplevelser med had til min egen krop, slankekure med piller og slankethe, samt give jer mine bedste tips til at acceptere sin krop og elske sig selv. Jeg håber at du vil tage min historie og erfaring til eftertanke, og nu skal du læne dig tilbage og nyde dette indlæg om self love i fred og ro.

Jeg havde egentlig lagt alt dette bag mig, men da jeg forleden dag, havde en samtale med en medarbejder omkring netop dette emne, satte det en masse tanker i gang hos mig. Tankerne tog mig tilbage til en tid med sult, træthed og sorg. I en lang periode fra starten 6. klasse til og med 9. klasse, var jeg utrolig ked af min krop. Jeg så kun, hvordan “alle” de andre piger var langt tyndere end mig, og jeg begyndte at efterligne “trenden” med at smide sin frokost ud i skraldespanden og sulte mig selv til jeg kom hjem fra skole. Det blev et tabu at spise foran andre, for hvad ville de ikke tænke, når jeg var den “eneste” som spiste. Jeg ønskede så ivrigt at tabe mig i vægt, at jeg brugte mine lommepenge på slankepiller, slankethe og spiste NUPO barer fordi de var hurtige og diskrete at spise. Når andre kiggede på mig, gik jeg med det samme ud fra at de kiggede på mig fordi jeg var tyk, og det var forfærdeligt.

Jeg vejer i dag 5 kilo mere end jeg gjorde dengang. Jeg har lært at holde af mine curves og accepteret, at jeg ikke er bygget til at være en spinkel pige på 45 kg. Det tager tid – for mit vedkomne, flere år – at lære, at elske og holde af sin krop som den er skabt. Noget der uden tvivl gør det sværere at acceptere sin krop, er de kvinder og fitnessmodeller, vi vælger at følge på de sociale medier. Derfor tog jeg valget om at cutte, hvad der skal forestille at være “motiverende” billedere, da jeg kun fik det værre af at kigge på kroppe, som i den grad ikke er ideelle for min kropstype og -bygning. Det kan være svært at give slip på sine kropsidealer, men det har været nødvendigt for mig, for at kunne komme videre.

LÆS OGSÅ: At acceptere er at give op

At acceptere og elske sin krop, betyder ikke nødvendigvis at du er glad og tilfreds hver eneste dag. Som med alt andet, har jeg også dårlige dage, hvor jeg hader min krop, men som med alle andre dårlige dage, bliver det godt igen. Jeg er så heldig, at bliver overrost med komplimenter af min kæreste, fra vi står op til vi går i seng. Dette har bestemt bidraget til min selvaccept, og det er jeg ham evigt taknemmelig for. Kærlighed og komplimenter kan hjælpe dig et langt stykke hen ad vejen, men selvaccept er noget du skal opbygge med dig selv. Du må blive ét med dig selv og din krop. Du må give slip på de tanker, som driver dig væk fra din selvaccept og du må give slip på de idealer du ikke kan opnå. Alle kroppe er forskellige og vi er ikke alle bygget til at være slanke som modeller eller have former som Kylie Jenner – en kvinde som jeg selv brugte år på at efterligne, til jeg en dag fik øjnene op for virkeligheden og indså hvor unaturligt det hele er. Jeg ønsker ikke længere at bruge hele min opsparing på at få flere former, en smallere talje og mindre lår. Jeg har accepteret min krop som den er.

Dette var min historie og mine bedste tips til at lære, at acceptere sin krop. Jeg håber du nød at læse med <3

LÆS OGSÅ: Min depression

-Emilie Ildstein

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar