Fashion

OUTFIT: Pearl Knit & Gucci Belt

Hey guys <3

Et af mine nytårsfortsæt er, at poste flere outfit billeder på bloggen. Jeg har indtil videre ikke formået, at leve helt op til mine forventninger, men det skal der laves om på nu!  Her får I et par billeder af mit nyeste outfit:

I er garanteret stødt på denne lækre sag på Instagram, hvis ikke på Facebook! Jeg refererer selvfølgelig til denne skønne sweater med de fineste perler. Efter at være blevet spammet med reklamer og billeder af denne Pearl Knit i flere uger, kunne jeg ikke længere stå imod; jeg var nødt til at købe den! Mit klædeskab er i forvejen fyldt op med grå sweatre, men denne skiller sig ud med sine posede ærmer og de fine perler som detalje. Den er super behagelig at have på, og bliver både brugt som hyggetrøje og til finere lejligheder.

Udover min nye sweater, kan jeg endelig vise min flotte fødselsdagsgave frem! Som jeg skrev indlægget, hvor jeg viste mine fødselsdagsgaver frem, har jeg fået mit længe ønskede Gucci bælte af Marcus. Jeg er så mega glad for bæltet, men da kun ét par af mine jeans har bæltestropper, måtte vi ud at shoppe! Jeg har generelt svært ved at finde et par jeans, som jeg føler mig godt tilpas i, så der blev prøvet jeans i lidt forskellige butikker. Jeg endte med at købe disse jeans i Vila. De er lidt for lange i benene, men til gengæld vildt bløde og stretchy. Nu kan jeg gå rundt med bæltet all the time!

Som altid, har jeg stylet mit outfit med tasken af alle tasker: min elskede Michael Kors taske, som også var en gave fra Marcus. Måske har I opdaget en lille ny detalje? Jeg har købt den fineste pompon fra Noir Desire, som der lige nu er tilbud på! Den er VILDT blød og så giver den lige et personligt præg på tasken <3

Stjæl stilen:

-Emilie Ildstein

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Camilla
    30. januar 2018 den 11:11

    Er vild med dit outfit! <3

  • Svar
    Katja
    30. januar 2018 den 14:45

    Super lækker trøje. 😀

  • Skriv kommentar