New Years Eve

The Year that Went by

Hey guys <3

Så blev det nytårsdag og i aften, kan vi fejre året der gik og byde det nye år velkommen! I skal selvfølgelig læse om året der gik på bloggen, men først vil jeg starte dette indlæg ud med en KÆMPE tak til alle jer skønne læsere! I gør min hverdag så meget bedre, og jeg ville aldrig have opnået alt det jeg har den dag i dag, uden jer. Dette er blot begyndelsen, og jeg ser frem til det fedeste år med jer ved min side. I er de bedste! <3

2017 har været et fantastisk år med både op- og nedture, fede begivenheder og evige minder, som jeg vil tage med mig ind i 2018. Her kan I læse om nogle af de begivenheder, som har haft allerstørt betydning i mit liv og ikke mindst på bloggen i 2017:

Bloggen åbner igen // marts 2017

Den bedste beslutning jeg tog i 2017, har uden tvivl været, at åbne bloggen igen! Efter et års on’n’off blogging på forskellige platforme, tog jeg i marts beslutningen om at blogge fast. Bloggen har kørt på fuld fart lige siden og hvor har det dog ført mange gode ting med sig! Jeg har fået en masse nye bekendtskaber, været i avisen, deltaget i de fedeste events for influensers og bloggere samt modtaget pakker og beskeder som aldrig før! <3

Min skønne kæreste // april + marts 2017

I april mødte jeg ham, der senere skulle vise sig at blive min kæreste, på en bytur med mine veninder. Det var kærlighed ved første blik og allerede i marts, kunne vi kalde os kærester. Vi har været sammen lige siden, og noget jeg særligt glæder mig til i 2018, er at fejre vores årsdag! <3

Ugens blogger // september 2017

I september, modtog jeg sent en torsdag aften en mail, hvor der stod at jeg var ugens blogger hos Bloggers Point. Jeg var helt oppe at køre, især fordi jeg hele ugen havde knoklet for at levere de bedste blogindlæg til jer. Jeg sad i min seng og skrev langt ud på natten, så min artikel kunne være klar til at pryde forsiden af Bloggers Point den kommende dag. Det var en kæmpe ære! <3

Nyt job! // september 2017

I august, tog jeg beslutningen om at opsige min deltidsstilling hos Lagkagehuset. Det er en beslutning, jeg er rigtig glad for at have truffet! Allerede i september, kunne jeg begynde mit nye job som “skolepige” hos Vero Moda i Bryggen, Vejle. Jeg er vildt glad for, at arbejde I Vero Moda og de andre piger er for skønne. Jeg er altid glad for at skulle møde ind på arbejde, og så flyver tiden jo afsted, når man beskæftiger sig med noget man holder af.

Mit nye job, har helt bestemt haft sin indflydelse på bloggen, da jeg er begyndt at poste langt flere outfitbilleder end tidligere. Jeg kan mærke, hvordan jeg min interesse for mode vokser hver gang, jeg er på arbejde – og jeg elsker det! Fremadrettet vil der komme endnu mere fashion på bloggen <3

Blog event hos HH Simonsen // oktober 2017
September var også måneden, hvor jeg deltog i mit allerførste blog event! Jeg havde set utrolig meget frem til, at skulle deltage i et blog event someday, så da invitationen dukkede op i min mail, blev jeg ellevild. Eventet blev afholdt hos HH Simonsen i samarbejde med AMAZE Communication. Det var vildt fedt at komme bag om det store brand HH Simonsen, at møde de andre bloggere/influencers og ikke mindst at få nogle af HH Simonsens lækre produkter med hjem!

Læs mere om eventet samt om produkterne HER.

Blog event hos AMAZE // december 2017

I december, var jeg inviteret til mit andet blog event. Denne gang var det til julehygge hos AMAZE Communication, med lækre søde sager, punch og gaver. Der var fyldt op med bloggers og influencers – store som små. Det var ret så nice at være til event, hvor kendte som Sy Lee og andre store bloggere var tilstede!

Påkørt i trafikulykke // december 2017

En knap så fed begivenhed, var min allerførste – og forhåbentlig sidste – trafikulykke. Jeg er i fuld gang med at tage kørekort, men en køretime på motorvej endte ikke som planlagt, da vi bliver påkørt bagfra. Jeg har siden været ude at køre og er fast besluttet på, at denne episode ikke skal stå i vejen for mit kørekort! Trods min positive indstilling, har ulykken sat sine spor, og 2018 kan blive et år med forskellige behandlinger for at mindske og forhåbentligt helt fjerne mine fysiske smerter.

Læs alle detaljer om ulykken HER.

En utraditionel jul // december 2017

Julen 2017, var uden tvivl en meget anderledes jul. Den næreste familie – undtagen mine forældre – blev udskiftet med gode venner og min juleaften blev afsluttet hjemme hos min kæreste. Dette blev en noget utraditionel jul, som I kan læse meget mere om i et tidligere indlæg.

2017 var altså fyldt med gode og knap så gode begivenheder. Det var året, hvor jeg næsten droppede ud af gymnasiet, året med de fedeste fester og året med de bedste mennesker ved min side! Tusind tak fordi I alle har været med til at gøre mit år betydningsfuldt! <3

Hvilke minder fra 2017, vil I tage med jer i 2018? <3

-Emilie Ildstein

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Lena | lelife.dk
    31. december 2017 den 10:39

    Skønne minder du har delt ( minus trafikulykken ) Jeg vil også tage alle de gode minder jeg har fået med min familie og venner med fra 2017, samt de gode oplevelser jeg har fået pga bloggen❤️Rigtig godt nytår til dig 🎉🎉🎉

  • Svar
    Mia // www.blogaboutmia.dk
    31. december 2017 den 11:44

    Lyder som nogle gode minder 🙂 Godt nytår <3

  • Svar
    kathrine johansen
    5. januar 2018 den 0:39

    Lyder som nogle helt fantastiske minder, undtaget trafikulykken søde! <3

    God aften<3
    https://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

  • Skriv kommentar