Personligt

Påkørt i trafikulykke

Hey guys <3

Jeg har altid forestillet mig, at skulle jeg ende i en trafikulykke, ville det forløbe nogenlunde sådan her: Vores bil bliver voldsomt påkørt. Jeg sidder på det forreste passagersæde, fastspændt som altid, bevidstløs med et flækket øjenbryn og blod løbende ned af den ene kind. Udenfor er det røg og lyden af sirenen fra en ambulance. Jeg vågner først op dagen efter på skadestuen og husker ikke meget af ulykken. Min familie sidder hos mig og der spilles en dramatisk, stemningsmusik i baggrunden…

Dette var dog – heldigvis – ikke helt realiteten, da jeg i sidste uge var involveret i mit allerførste trafikuheld! Som jeg hurtigt fik nævnt i et tidligere blogindlæg, er jeg i gang med at tage kørekort – wuhuu! Jeg var derfor ude at køre på motorvej for anden gang i torsdags, men her sker noget meget uventet. Jeg havde faktisk ingen idé om, hvem eller hvad der forårsagede ulykken, da det hele gik så mega hurtigt. Heldigvis kunne min kørelærer hurtigt forklare mig, at det ikke var mig, som var skyld i trafikulykken. På skadestuen, fik jeg forklaret det hele i detaljer, så jeg nu kan forstå hvorfor der skete, hvad der skete.

Der sker det, at vi er på vej væk fra motorvejen af en afkørsel. Bag os kører en stor Nissan, og vi kører selv i en lille Mini Cooper. Da vi når op for enden af afkørslen, sænker jeg farten og holder tilbage for ubetinget vigepligt. Da jeg vil se om der kommer modkørende fra venstre, triller jeg stille en smule frem, men venter med at svinge til højre, da der kommer en bil fra venstre. I det jeg hurtigt vender blikket ned mod gearstangen for at skifte til førstegear, hører jeg et kæmpe brag og vi ryger med stor kraft fremad i sædet. Selen griber os, og trækker os tilbage i sædet, hvor vi slår hovederne hårdt ind i nakkestøtten. På daværende tidspunkt er jeg som sagt, slet ikke klar over hvad der er sket og jeg er meget chokeret. Der gik ikke få sekunder efter ulykken, før jeg bliver rigtig utilpas og ked af det. Hele episoden, har sat sig i mig på en måde, jeg faktisk ikke ville have forventet. Jeg bliver stadig rigtig rørt over det, når jeg skal fortælle andre om ulykken og jeg sidder også med en lille tåre, da jeg skriver dette.

Min kørelærer, får hurtigt hjulpet mig ud af bilen og får styr på hele situationen. Der er sket det, at manden i den store bil bag os, ikke har set at jeg holder tilbage og ikke kigger frem, da han træder speederen i bund og kører direkte ind i os. Da jeg igen sidder i bilen – nu på passagersædet, da jeg absolut ikke ville sidde bag rettet lige foreløbig – ringer jeg til Marcus, som kunne fjerne en smule af det ubehag jeg følte. Da vi igen var klar til at køre hjemad mod Vejle, får jeg rigtig ondt i hovedet og smerterne spreder sig ned i nakken. Mine forældre var begge på arbejde, men Marcus var heldigvis hjemme, så han kunne møde os på Vejle Sygehus. Efter en times tid kunne vi blive tilset af en læge. Jeg har indtil videre ikke fået konstateret varige skader, men jeg har fortsat ondt i hoved, nakke og ned mellem skulderbladende. Det går heldigvis fremad, men jeg kan godt mærke at jeg er blevet påkørt bagfra, når jeg eksempelvis skal løfte eller bærer noget. At sidde flere timer på skolen, trækker også i nakken, men jeg regner med at smerterne snart fortager sig.

At bliver udsat på en påkørsel, har fået mig til at indse, hvor mange mennesker der faktisk bekymrer sig for mig. På den anden side, har jeg også indset, hvor mange der ikke ser alvoren i det der er sket eller hvor meget det faktisk påvirker mig. Mange glemmer umiddelbart jeg er blevet påkørt, da man ikke ser det på mig fysisk. Havde jeg til gengæld flækket et bryn eller lignende, ville jeg måske blive taget mere alvorligt. Dette ærger mig virkelig, da jeg nu med sikkerhed kan sige, at man ikke kan sætte sig ind i, hvordan det føles at være involveret i en trafikulykke, før man har oplevet en på egen krop. Dog påvirkes vi alle forskelligt, og trods at ingen kom alvorligt til skade, har dette påvirket mig.

Trods denne episode, har jeg fortsat planer om at tage mit kørekort <3

-Emilie Ildstein

Relaterede indlæg

6 Kommentarer

  • Svar
    Camilla
    17. december 2017 den 16:01

    Godt at du trods alt er okay udover dine smerter, at der ikke skete noget værre! Og sejt du fortsætter med kørekortet!❤️❤️

    • Emilie Ildstein
      Svar
      Emilie Ildstein
      17. december 2017 den 16:05

      Ja, det er jeg evigt taknemmelig for! Tusind tak❤️❤️

  • Svar
    Lena | lelife.dk
    17. december 2017 den 17:04

    Føj for en ubehagelig oplevelse ☹️ Godt der ikke skete mere. Håber snart du er klar til at sidde bag rattet , så du kan blive tryg ved at køre igen ❤️

    • Emilie Ildstein
      Svar
      Emilie Ildstein
      17. december 2017 den 20:29

      Uden tvivl en ubehagelig oplevelse!😐
      Ja, det er jeg også glad for. Jeg bliver forhåbentlig snart klar til at køre igen❤️

  • Svar
    kathrine johansen
    17. december 2017 den 18:12

    Åh nej, søde! Godt du ikke kom mere tilskade end det med nakken selvom det er slemt nok. Håber snart din hovedpine er væk og husk at nyde julen stadigvæk selvom det kan være svært! <3

    http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

  • Skriv kommentar