Personligt

UPDATE: STX, HHX eller HF?

Hey guys <3

Siden jeg skrev mit indlæg om at jeg vil droppe ud af gymnasiet, har jeg fået rigtig meget respons! Flere efterspurgte en update på indlægget og det får I nu i dette indlæg. Som overskriftet  måske afslører, er jeg en del usikker omkring uddannelse i øjeblikket, hvilket er forsaget af nogle af de kommentarer jeg har fået på indlægget.

Først og fremmest tusind tak til alle jer der har brugt tid på at skrive til mig – det betyder alverden for mig! Jeg sætter kæmpe pris på hver en kommentar og besked jeg modtager fra jer, så husk at I altid er velkomne til at skrive til mig! <3 Nu til min tankestrøm af usikkerhed og frustrationer…

Som sagt valgte rigtig mange af jer, at gå til tasterne og skrive en kommentar på mit seneste personlige indlæg. Et indlæg som omhandler mine tanker omkring det at gå på gymnasiet og længslen efter at droppe ud. I mit indlæg er jeg meget afklaret om, hvad der for mig er den rigtige beslutning – men nu har jeres kommentarer pludselig gjort mig i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har valgt den rigtige uddannelse til at starte med?

Da jeg valgte STX tilbage i niende klasse, var jeg slet ikke i tvivl om min beslutning. Min storesøster havde gået på gymnasiet og det føltes helt naturligt for mig også at vælge STX. Nu valgte jeg ikke kun gymnasiet fordi min søster havde gået der, med fordi at STX har præcis de fag jeg skal bruge for at kunne læse journalistik i fremtiden. Desuden havde jeg tidligere været i brobygning på andre uddannelser, men der kunne jeg absolut ikke se mig selv i fremtiden.

Flere af jer har skrevet at HHX og HF kunne være vejen frem for mig, hvilket har skabt kæmpe forvirring hos mig der ellers lige var kommet frem til at “Hold ud på Rødkilde det næste 1.5 år!” var den rigtige beslutning. Jeg kan sagtens se, hvorfor HHX eller HF er mere oplagte uddannelser for bloggere som mig, da det kræver enorm meget tid og planlægning at blogge – noget der ikke er meget overskud til på en STX, hvor lektier, afleveringer og prøver fylder en hel del. Nu mener jeg altså ikke at HHX og HF er easy peasy – blot at man (ud fra hvad jeg gentagende gange er blevet fortalt) har mere fritid på HHX og HF end på en STX.

Trods at jeg er blevet anbefalet at tage en HHX eller HF, vælger jeg dog stadig at fortsætte min nuværende uddannelse. Som sagt føler jeg mig rigtig tidspresset, men samtidig føler jeg også at jeg er nået for langt til at droppe ud nu.

Hvad tænker I omkring dette? Har jeg bare valgt at gå den helt forkerte retning fra starten?? <3

-Emilie Ildstein

Relaterede indlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    Linda Nazila // The Beauty Inside
    4. november 2017 den 12:55

    Jeg vil mene, at du har taget det helt rigtige valg i at fortsætte på Rødkilde, da du er så langt inde i 2.g – men kan sagtens forstå, at du er usikker og forvirret <3

  • Svar
    Malene
    4. november 2017 den 13:22

    Det er det helt rigtige valg at fortsætte. Det ville være super ærgerligt at droppe ud nu og starte helt forfra et andet sted. Om lidt er det jul og så er der kun et par måneder og en eksamensperiode til du er færdig med 2.G 🙂 Jeg er sikker på at STX er det rigtige valg for dig.

  • Svar
    Ida Maria
    5. november 2017 den 14:42

    2.G er tit det hårdeste og mest boglig år af de 3, fordi meget af 1.G handler om intro og at komme ind i rytmen på Gym., og 3.G handler mere om eksamen (ikke for at skræmme dig). 2.G er det år hvor hele året handler om det boglige, og derfor kan det også føles længere. Du skal nok klare det! <3

  • Skriv kommentar