Debat Personligt

Hvad kan man tillade sig som kæreste?

Hey guys <3

I dette indlæg vil jeg tage to af de helt store spørgsmål op, der kan opstå når man kommer i et forhold: “Hvad kan man tillade sig som kæreste“, hvortil spørgsmålet “Skal man ændre sig for sin kæreste?” opstår. Det er snart 5 måneder siden at jeg kom i et forhold med min skønne kæreste, men det er først nu jeg faktisk har sat mig ned og tænkt over disse spørgsmål.

Hvad man kan tillade sig som kæreste, har jeg valgt at vinkle således: hvordan man kan tillade sig at handle og ikke mindst udstille sig selv (i form af påklædning og billeder på nettet). I har garenteret oplevet, at høre andre sige “Ej, hvordan kan han/hun tillade sig det, når han/hun har en kæreste?” og lige netop dette emne ønsker jeg at tage op.

Min holdning til, hvordan man vælger at klæde sig, når man har en kæreste, er generelt ret large. Jeg har bevidst taget valget om ikke, at ændre min stil siden jeg fik en kæreste. Jeg går stadig i crop tops om sommeren, bluser med dyb udskæring, dyb ryg, stramme kjoler og see-through blondetoppe kun iført bh nederunder. Mange har en opfattelse af at man skal ændre sit udseende og sin påklædning, når man kommer i et forhold, men her vil jeg altså lige pointere noget… man bliver jo for God’s sake ikke automatisk nonne af at få en kæreste!

Jeg ser personligt ingen grund til, at jeg skulle ændre min tøjstil fordi jeg er i et forhold. Jeg tror i virkeligheden at det handler om, hvordan man handler og hermed også hvordan man opfører sig i sin påklædning. At være iført en stram, kort kjole, signalerer i sig selv ikke at man er single and ready to mingle. Det er derimod de signaler man selv vælger at sende, der gør forskellen. Situation bliver først upassende, hvis man bevidst vælger at køre sin røv op og ned ad en anden fyr ;))

Når det kommer til, hvilke billeder man som kæreste kan tillade sig at poste på nettet, vil jeg sige er op til parret at diskutere. Jeg poster eksempelvis stadig billeder på nettet, hvor man kan se min bh gennem min bluse; på samme måde, som jeg også stadig poserer på billeder i en stram bluse, jumpsuit eller kjole uden bh under. Ser vi tilbage på det billede jeg postede i sommerferien af mig selv på stranden kun iført bikinitrusser, synes jeg at man kan begynde at diskutere om det var helt fair over for min kæreste. Billedet blev brugt til et indlæg med ønsket om at bryde tabuet ved at ligge topløs på stranden (læs indlægget her), og mit behov for at bryde et tabu var i dette tilfælde stort nok til at poste et billede jeg ellers ikke ville have delt på nettet.

Nu til spørgsmålet om, hvorvidt man skal ændre sig for sin kæreste/partner. Jeg har vel næsten besvaret dette spørgsmål, men jeg understreger gerne min pointe: Jeg synes personligt ikke, at man skal ændre sit udseende og sin påklædning for en anden. Nogle vil altid bruge latterlige argumenter som “Dit udseende frister andre.” – but what so ever?! Hvad betyder dette, hvis man ikke lader de “fristede” nærme sig en?

Jeg duller mig op og klæder mig som det passer mig – som jeg altid har gjort; dette gør mig ikke til en mindre loyal kæreste! Jeg er så heldig at have en fantastisk kæreste, der elsker og accepterer mig præcis som jeg er og ser ud. Og jeg håber at alle er så heldige at have/få så skøn en kæreste som min! <3

Hvad tænker I om dette? Hvad kan man tillade sig som kæreste, og skal man ændre sig for sin kæreste? <3

-Emilie Ildstein

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    sara sophie
    8. oktober 2017 den 20:26

    Du har så ret!
    Man skal ikke lave sig om bare fordi man har en kæreste.

  • Svar
    Michelle Elbæk Jensen
    8. oktober 2017 den 20:40

    Jeg tænker helt personligt at man kan tillade sig præcist det samme som inden man fik en kæreste (altså med påklædningen) – han, eller hun, har vel valgt en velvidne at man ser ud som man gør – så det er der vel ingen grund til at ændre? 🙂 ..
    Og hvis man gør et eller andet der træder over partnerens grænser, så må man snakke med hinanden og ikke hele verden omkring det.
    ? ikke i forhold til dit blogindlæg – men i forhold til dem der siger “det kan hun ikke når hun har en kæreste” 🙂

  • Svar
    Camilla
    9. oktober 2017 den 12:41

    Jeg er helt enig!❤️

  • Svar
    Just Me
    9. oktober 2017 den 12:54

    Manskal bare være sig selv. Det kan godt være, at man ændrer sig i et forhold – men det er ikke noget man skal gøre bevidst. Man skal bare være sig selv – det er vel også det den anden faldt for 😉 Det gælder vel både personlighed og tøjstil.

  • Skriv kommentar