Personligt

Det der skræmmer mig mest…

Hey guys <3

Det kan være svært at sætte ord på hvad der skræmmer én mest – især hvis man længe har været ubevist om sin egentlige frygt, trods at den faktisk påvirker én hver dag.

For et par uger siden da jeg havde spansk, skulle vi interviewe en fra vores klasse. Blandt de mange spørgsmål, kom spørgsmålet “Hvad er din største frygt?“; til dette spørgsmål svarer de fleste piger edderkopper eller andre skræmmende dyr, men mit svar var helt anderledes. Min største frygt er ikke kryb, selvom de til tider er ved at skræmme livet af mig. Jeg svarede, at min største frygt er at blive overfaldet og/eller at blive slået ihjel. Jeg har egentlig ikke tænkt over at denne frygt faktisk påvirker mig hver dag, før min spansklærer påpegede at jeg nok har et problem…

Som sagt, har jeg aldrig tænkt over hvor meget min frygt – måske nærmere kaldet angst – fylder i min hverdag. Jeg hader at gå alene på gaden, i skoven eller andre steder, og jeg vender mig altid om flere gange for at se, om der går nogen bag mig. På samme måde kan jeg heller ikke fordrage at gå ude når det er mørkt, og derfor går jeg aldrig tur med min hund om aftenen, hvis jeg er alene.

Jeg kan ikke undlade at undre mig over, hvordan jeg har opbygget denne angst for at bliver overfaldet. Mit bedste bud, vil være at det stammer tilbage fra da jeg var 10-11 år gammel. Jeg var ude at lufte min hund og ser så at der går en mand bag mig. Jeg begynder at gå hurtigere og som jeg kigger efter ham, opdager jeg at han også hæver farten. Jeg trækker nærmest min dengang lille hvalp hen ad jorden for at komme væk, mens manden begynder at lunte bag mig. Jeg er på daværende tidspunkt ubeskriveligt bange og har ingen idé om hvordan jeg skal slippe væk. Men så, da der kommer nogle andre mennesker gående på stien, skifter han pludselig retning væk fra mig og jeg løber hjem til et tomt hus med tårer ned ad kinderne.

Tilbage i niende klasse, var der en episode med en fyr på knallert. En dag, da jeg kommer gående på fortorvet på vej hjem fra skole, kommer en modkørende fyr kørende på knallert. Han kører først ude på vejen, men vælger så at køre op på stien og kører mig næsten ned bare for at vise sig… Jeg kan afsløre, at jeg ikke ligefrem var efterladt imponeret, men i den grad skræmt. Noget tid efter episoden, er jeg igen på vej hjem fra skole. Jeg møder endnu engang fyren på knallerten, men denne gang blev han heldigvis på vejen og kørte forbi mig. Der går så ikke lang tid, før jeg opdager at han er vendt om og han passerer mig igen. Her vælger jeg så at ringe til min veninde, da jeg vidste at der ikke var nogen hjemme i mit hus. Da han passerer mig for tredje gang, frygter jeg at han vil følge efter mig helt frem til mit hus. Til mit held ville han bare skræmme mig og kom ikke igen.

En tredje episode, der med stor sandsynlighed har bidraget til min angst, er episoden med min stalker. Jeg har tidligere skrevet om ham på bloggen, så jeg vil skåne jer for at få historien fortalt endnu engang. Har du endu ikke læst historien, kan du læse den HER.

Siden jeg var helt lille, har jeg også haft et meget anstrengt forhold til at være alene hjemme. Vi har aldrig haft indbrud eller oplevet noget lignende, så hvor denne angst kommer fra, ved jeg ikke.

Dette indlæg, var et indblik i det der skræmmer mig mest her i livet, samt korte fortællinger der stadig påvirker mig i dag.

Hvad skræmmer jer mest? <3

-Emilie Ildstein

Relaterede indlæg

10 Kommentarer

  • Svar
    Nazila
    10. september 2017 den 13:57

    Virkelig godt indlæg! Det der skræmmer mig mest er helt sikkert også at blive overfaldet

    • Emilie Ildstein
      Svar
      Emilie Ildstein
      10. september 2017 den 17:38

      Tusind tak! Det er også helt forståeligt?

  • Svar
    chanettebing
    10. september 2017 den 14:03

    Puha! Den tanke når man går alene og kigger tilbage for at se, om der er nogle efter en, kan i den grad også skræmme mig. Dog har jeg gået en del i mørket på det sidste, så det skræmmer mig ikke så meget mere. Kun hvis jeg går et nyt sted, jeg ikke har været før <3
    Virkelig godt indlæg!

    • Emilie Ildstein
      Svar
      Emilie Ildstein
      10. september 2017 den 17:39

      Tak Chanette! Det er vel en frygt man skal overvinde❤️

  • Svar
    blogbycc
    10. september 2017 den 14:04

    Åh, det var en ubehagelig oplevelse, jeg tror jeg har det lidt ligesom dig, ift. gå alene når det er mørkt. Ellers er min største frygt nok at miste mine forældre, til trods for at den dag jo kommer på et tidspunkt, men åh nej. lad det blive om 50 år, tak.

    // Camilla Christine
    http://blogbycc.dk/2017/09/fenty-by-rihanna/

    • Emilie Ildstein
      Svar
      Emilie Ildstein
      10. september 2017 den 17:41

      Din frygt er også meget forståelig! Det er aldrig rart at miste dem man holder af?

  • Svar
    frkmejer
    11. september 2017 den 11:37

    Det er virkelig et godt indlæg og jeg kan relatere meget til det. Jeg er selv ret bange for at gå alene og min største frygt er nok at blive overfaldet eller seksuelt overgrebet. Går der flere mænd på gaden og jeg går alene føler jeg mig enormt udsat og stivner lidt indvendigt. Jeg kan så godt forstå dig og jeg tror efterhånden at det sidder i mange mennesker, men måske det med overfald mest sidder i piger. Vi hører jo ret ofte om det i nyheder, så det tror jeg bestemt bidrager til mit og ikke mindst har jeg været udsat for ubehagelige oplevelser – større eller mindre, men de har da også sat sine spor.

    De største kram <3

    • Emilie Ildstein
      Svar
      Emilie Ildstein
      11. september 2017 den 20:30

      Tusind tak! <3
      Jeg er selv rigtig bange for at blive udsat for et seksuelt overgreb! Dette skyldes, som du selv skriver, helt sikker alle de ting vi hører og læser om i medierne.
      Kram <3

  • Svar
    kathrine johansen
    11. september 2017 den 13:02

    Det er et virkelig godt indlæg søde, jeg har selv haft et hjemme indbrud hvor jeg var alene hjemme og manden stod foran mig, og var simpelthen så ræd søde! Så forstår dig så godt og din angst, er sikkert kommet derfra indbruddet! <3

    Rigtig god mandag :).
    http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    • Emilie Ildstein
      Svar
      Emilie Ildstein
      11. september 2017 den 20:32

      Tak Kathrine! <3
      Hvor lyder det ubehageligt!
      Rigtig god mandag til dig også! 😀

    Skriv kommentar