Personligt

Min depression

Hey guys <3

Jeg har tidligere fortalt jer historien om min stalker, om hvordan jeg blev udsat for online mobning og min kamp mod stress. Jeg tænkte, at det igen var ved at være tid til et meget personligt indlæg, so here we go

Det er ikke mange der er klar over det, men i 3,5 år (fra midt 6. klasse til slut 9. klasse) gik jeg rundt med en depression. Jeg lå på bunden af et sort hul og hver dag var en kamp. Jeg græd mig selv i søvn og måtte hver morgen tvinge mig selv op af sengen; jeg så ingen grund til at stå op, men formåede alligevel hver morgen at klæde mig på og iføre mig mit falske smil.

Ikke alle dage var dårlige. Jeg havde også dage hvor jeg oprigtigt var glad og havde det sjovt; men inderst inde – deep down in my heart – var der altid en følelse af tomhed og usikkerhed. Hvis der er noget jeg så inderligt ville ønske at jeg kunne have lavet om på, er det min usikkerhed. Jeg var så fandens usikker på mig selv og alt hvad jeg foretog mig. I min forskruede verden, var jeg aldrig tæt på at være god nok og jeg kørte mig selv helt ned. Det betød ikke noget for mig om andre syntes jeg var smuk, for min mening om mig selv betød mest; dette gjalt selvfølgelig ikke alle de grimme ord jeg gennem disse år har mødt på vejen – nej dem tog jeg til mig. “Grim”, “tyk”, “dum” og “billig”. Jeg siger ikke at mobning nødvendigvis var skyld i min depression, men mobning har klart gjort mit liv hårdere.

Efter to år med depression, udviklede jeg en kronisk spændningshovedpine, som praktisk talt gjorde mit liv til et living hell. Fra da af, kæmpede jeg ikke blot med min psyke, men også mit helbred og voldsom, fysisk smerte. Min hovedpine blev starten på en meget lang og ikke mindst hård rejse med samtlige læge- og sygehusbesøg, psykolog, kiropraktor, medicin, fysioterapi, massage, kranio-sakral terapi, blokader, botox and so on… I kan læse mere om min kroniske hovedpine i mine tidligere indlæg: Derfor har jeg fået BOTOX og Prævention mod hovedpine.

Jeg begyndte at lukke mig selv mere og mere inde og isolerede mig langsomt fra omverden. Jeg har gjort flere ting som jeg den dag i dag fortryder; fordi jeg valgte at lukke mig inde, lukkede jeg mig automatisk også ude af fællesskabet. Til sidst havde min depression ødelagt så meget for mig, at jeg endnu en gang måtte flytte skole og forsøge at starte forfra. Jeg ønsker ikke at andre skal have ondt af mig, men jeg håber at de der læser med nu vil forstå, hvorfor jeg var som jeg nu engang var. Samtidig håber jeg at de veninder jeg havde, kan forstå hvordan jeg kunne forlade dem uden varsel.

Det var mildt sagt en rigtig hård periode af mit liv, som jeg helst har holdt for mig selv, da jeg ikke ønskede at andre skulle se ned på mig, men også grundet andres reaktioner på det. Når jeg har fortalt andre om min depression, er jeg flere gange blevet mødt med kommentarer som: “Jamen, du har jo slet ikke haft det hårdt.”, “Jeg kender en der har en depression og det har du ikke.” eller ligefrem “Du har ikke haft en depression. Du har bare været ked af det og overdriver.”. Jeg mener absolut ikke, at dette er op til andre at vurdere eller beslutte! En person der aldrig har oplevet en depression kan på ingen måde sætte sig ind i hvordan det føles – man kan prøve, men det vil aldrig være det samme. Desuden er en depression jo helt forskellige fra person til person, da vi alle kæmper med hvert vores.

Jeg har nu været uden min depression i et helt år, og jeg kan tydeligt mærke at jeg er blevet et helt nyt menneske. Jeg ser en fremtid og jeg er glad for den jeg er, det liv jeg har og ikke mindst taknemmelig for alle de mennesker jeg har omkring mig! Det har været den hårdeste kamp jeg nogensinde har kæmpet og det tog flere år, but I made it! Jeg er skide stolt af mig selv, og dette har blot overbevist mig om, at jeg nok skal komme igennem de forhindringer jeg vil møde senere i livet.

Jeg vil rigtig gerne benytte denne mulighed til at takke de mennesker som har været der for mig hele vejen, og de mennesker der stadig er der for mig når det hele sejler <3

Har du problemer med depression eller andet der plager dig? Eller kender du måske en som går og har det svært? Så opsøg hjælp! Jeg har gennem det meste af min depression haft kontakt til den sødeste psykolog, som til sidst hjalp mig ud af min depression. Så for Guds skyld – bryd tavsheden og opsøg hjælp! Jeg kom gennem min hårde periode, så det kan du også! <3

Dette var min historie og min oplevelse med depression. Bemærk at en depression kan variere meget fra person til person.

-Emilie Ildstein

Relaterede indlæg

6 Kommentarer

  • Svar
    Mia // www.blogaboutmia.dk
    15. juli 2017 den 16:08

    Sikke en historie..
    Hvor er det sejt at du har været uden depressionen så længe! Du virker til at være en sej pige 🙂
    <3

    • Emilie Ildstein
      Svar
      Emilie Ildstein
      15. juli 2017 den 16:12

      Tusind tak Mia! <3
      Man bliver stærk af at kæmpe <3

  • Svar
    Ida sund
    16. juli 2017 den 15:02

    Hold nu op hvor er det fedt at du åbner dig sådan op og sikke en historie. Kan selv relatere til meget af det. Du for sej!!<33

    • Emilie Ildstein
      Svar
      Emilie Ildstein
      16. juli 2017 den 15:09

      Hej Ida! Tusind tak for din søde kommentar! <3
      Jeg er da ked af at høre, at du kan relatere til meget af det. Hvis du har brug for at dele det med nogen, så skriv endelig til mig! Knus herfra <3

  • Svar
    chanettebing
    17. juli 2017 den 12:03

    Jeg har selv været igennem en depression og i den periode gjorde jeg alt for at få det bedre, fordi jeg ikke havde lyst til at sidde i den position, hvis man kan sige det sådan. Jeg valgte ligesom dig at få en psykolog og det var faktisk takket være psykologen, at jeg kom ud af den. Selvfølgelig var min egen lille fighter inde i mig selv også skyld i, at jeg blev rask, men psykologen gjorde meget af arbejdet.
    Stærkt indlæg og mere end sandt!

    • Emilie Ildstein
      Svar
      Emilie Ildstein
      17. juli 2017 den 13:07

      Hvor er det flot at du har gjort så meget for at hjælpe dig selv! Jeg ville ønske at jeg havde været så stærk dengang!
      Tusind tak! <3

    Skriv kommentar