Debat Personligt

Ta’ på mig – Jeg er jo en pige…

Hey guys <3

Dette indlæg er skrevet med henblik på alle de piger der nogensinde er blevet seksuelt krænket på en bytur, samt de mandschauvinistiske drenge der vælger at krænke piger.

De fleste piger der har været i byen har sikkert prøvet det; man går på gaden eller står og danser med veninderne, og pludselig mærker man en fremmed hånd steder en fremmed hånd ikke skal være! Vælger man så at gøre, som jeg selv har gjort i sådanne situationer – at konfrontere dem med det og bede dem holde fingrene væk – kommer de dårlige undskyldninger… “Undskyld, men din røv var i vejen“, “Det var bare for sjov” eller “Din røv var for god“. Dette har jeg kun én kommentar til… tamt!

“Ingen gode undskyldninger”

Kvinder er ikke objekter skabt til at tilfredsstille mænd og vi skal ikke finde os i at blive krænket af umodne drenge der ikke kan styre sig! Jeg synes det er latterligt at fordi man er en pige, bliver det faktum at drenge rager på en, anset for at være i orden. Der er absolut ingen gode undskyldninger for at stå og rage på en fremmed pige – også selvom vennerne står og kigger på!

Det mest krænkende jeg selv har oplevet på en bytur, var et fjols der lige syntes at han skulle vise sig for alle sine drengevenner: Han står bag mig på dansegulvet og jeg bemærker ham først da han tager fat i mit hår og trækker mig ind mod ham, hvorefter han holder fast om livet på mig mens han presser mig ind mod sit lem! Det hele går meget stærkt, men jeg handler hurtigt og får losset min albue hårdt ind i maven på ham… Jeg når aldrig at sige noget til ham, for i det han giver slip og jeg vender mig om, ser jeg ham og hans vennegruppe stikke af.

Selvom jeg aldrig nåede at tale med ham, tror jeg alligevel at han forstod min hentydning 😉 Så kære drenge… Rigtige mænd viser respekt for kvinder – de rager ikke umotiveret på os!

Nu mener jeg selvfølgelig ikke at vold er løsningen, men i visse situationer er det altså i orden at slå fra sig – især i sådanne situationer. Pas på jer selv derude <3

-Emilie Ildstein

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar